mandag den 8. september 2014

Søndag 07. sep.

Dag 6: Galway - Doolin - Cliffs of Moher - Burren – Leixlip (M+F+A)
Vi tager afsked med festlige Galway, som sprudler af musik, sang og craic

Efter en god morgenmad går turen mod syd langs kysten og gennem det særprægede landskab The Burren, som er en kalkstensslette med helt anderledes vegetation og mange huler.
Dunguiare Castle i den hyggelige by Kinvarra
Landskabet kan minde om et månelandskab, men indimellem dukker en ældgammel stendysse eller ringfort op, som viser at området har været beboet fra ældgammel tid.
Vegetationen er også helt specielt, idet Burren er det eneste sted på jorden, hvor der vokser både alpine og subtropiske planter ved siden af hinanden. Her kan man også finde mange sjældne orkidearter.
Den smukke og ældgamle Poulnabrone Dolmen, som er en 7000 år gammel stendysse midt på Burren 


Burren har et helt specielt landskab
Ved Caherconnel Fort fortæller en lokal fåreavler om livet som farmer samt laver en opvisning med hans utroligt dygtige og meget lydige sheep dogs.
Greg lavede opvisning med hans dygtige sheep & cattle dogs
Vi gennem også gennem den lille by Lisdoonvarna, hvor der stadigvæk hvert år er ”Matchmaking Festival”, hvor ungkarle og piger mødes for at se hinanden an.

Den kendte Matchmaker Bar i Lisdoonvarna

Cliffs of Moher er én af de helt store seværdigheder i Irland, hvor de grønne marker stopper med et lodret fald 215 m ned til havet. Klipperne er blevet forsynet med rækværk, turistcenter, m.v., hvilket på mange måder har forstyrret områdets enestående skønhed og ro. Derfor tager vi en cruise-tur fra Doolin langs med klipperne for at se Cliffs of Moher fra den smukkeste side – nemlig havsiden.
Under cruiset fortæller vi om området og det enestående dyre- og planteliv.
Båden til Cliffs of Moher lægger til kaj

Gruppen klarer ombord - lidt nervøse for søgangen

... men havet var fuldstændig roligt, og alle nød sejlturen

Cliffs of Moher

Fantastisk!





I den lille idylliske havneby Doolin spiser vi pub lunch på den kendte O´Connors Pub, som serverer Irlands bedste Seafood Chowder.
Den smukke kystby Doolin sprudler af farver 





Den bedste Seafood Chowder fås på Gus O´Connors Pub i Doolin
Herefter går turen tilbage tværs over Irland, hvor vi indlogeres på det flotte Courtyard Hotel i den lille by Leixlip. Her startede Arthur Guinness sit første bryggeri i midten af 1700-taller, og hotellet ligge præcis i de gamle bygninger fra dette bryggeri. Hotellet har en flot gårdhave, hvor vi kan nyde en kølig Guinness eller anden drink, før vi spiser middag på hotellet.
Courtyard Hotel i Leixlip er et hyggeligt gammelt hotel

... med en dejlig gårdhave

Ingen kommentarer:

Send en kommentar